Vi var utroligt heldige med sensommervejret, der var varmt, fuld af sol og ingen vind. Så omstændighederne kunne der ikke klages over, - da sommerfesten gik igang ved 16-tiden med det årlige petanque-mesterskab.
Der blev spillet koncentreret fra de 10 hold, og spændingen var stor, da det blev drengeholdet mod voksenholdet i finalen.
Det blev dog voksenholdet der løb af med sejren, - men de fik kamp til stregen af Oskar, Anton og Jeppe.
Kl. 19 var grillen og musikerne klar og formanden bød velkommen til en rigtig dejlig sensommeraften.
Klik
på de 3 billeder ovenfor og se dem i stort format.
Arbejdsweekend´en
i begyndelsen af maj handlede om at få gjort det nye søhegn
færdigt, - få skiftet 3 naturbænke, trin på stien
for enden af Baggesensvej samt fritlægning af brosten langs de indre
veje.
Og af et par fældede birketræer kreerede "Clemme"
nogle fine birkestole til børnene i Dalen.
Vejret var som sædvanligt med os, - særligt om søndagen,
hvor solen skinnede fra en skyfri himmel.
Så rykkede fællesfrokosten ud af teltet - ud i det fri !
Se
også : "Romerlivet i 2003"
Se også
: "Romerlivet i 2002"
Se også : "Romerlivet i 2001"
Der
er "romere" som har boet i romerhusene siden bebyggelsens opførelse
i 1959 - 1961
Vi indsamler løbende erindringer fra dem :
Poul Brøndsholm, Holger Drachmanns Vej 4 fortæller i marts 2003 :
"Det gik ikke let med at sælge husene
fra starten. Vi havde 10 huse at vælge imellem.
Vi valgte HD4 fordi vi ikke ville klemmes inde. Andre syntes at en hjørnegrund
var et dårligt valg fordi der var mere at passe, og kollegerne på
værftet og folk i Helsingør talte om at de der boede i Romerhusene
ikke ville få råd til andet end vandgrød".
Læs
hele Poul Brøndsholms erindring fra bebyggelsens opførelse
Erik
Windfeldt Møller, Carl Plougs Vej 53 fortæller i oktober
2001 :
"Husene var ikke blevet helt færdige, og Langgaard var tilsynsførende
for Berning, og skulle tage sig af fejl og mangler.
Men Berning var nu mere generøs end Langgaard.
Berning kom af og til selv og så til, og han omgjorde ind imellem
Langgaards beslutninger.
Når der så skulle laves nogle småreparationer, kom "De
2 små mænd" nede fra skuret.
Det var 2 håndværkere, der holdt til i skurvognen nede på
vejen.
De var meget hjælpsomme og lavede alle småreparationer."
Læs hele Erik Windfeldt Møllers erindringer fra bebyggelsens opførelse
Fanny Brink Jensen, Carl Plougs Vej 55 fortæller i oktober 2001 :
"Jeg kan tydeligt huske, at da vi kom ud
i køkkenet, stod der et nybagt brød på køkkenbordet,
og Utzon pegede på det og sagde :" Er det ikke flot ? Og så
er det bagt i smør !" , så han mente åbenbart,
at det var noget helt særligt.
Men det gik jo ikke så godt med at få husene afsat.
Der var ikke kunder nok.
De var bygget for "mindre-bemidlede", men folk fra byen kunne
ikke lide dem, på grund af tremmerne."
Læs hele Fanny Brink Jensens erindringer fra bebyggelsens opførelse
Niels H. Kryger , Carl Plougs Vej 35, fortæller i november 2002 :
"Vi flyttede til hertil i foråret
1970. Det var der mange andre yngre børnefamilier der gjorde, og
det vrimlede med børn og unge i Romerhusene og på de grønne
arealer. Denne "anden generations" romere kunne naturligvis
ikke undgå at sætte sit præg på generalforsamlinger
og andre begivenheder. Der var en grænseløse optimisme hvor
"alt" burde kunne lade sig gøre, men det kom heller ikke
til at gå helt stille af. Der blev bygget sandkasser på strategiske
lokaliteter, bygget legeplads med klatrestativer og andre udfordrende
legeredskaber, nedlagt året efter.
Der blev drømt om fælleshus, argumenteret, illustreret, planlagt
og protesteret hvilket endte på en generalforsamling med et bragende
nederlag som resultat. "
Læs hele Niels H. Krygers historie om livet i Romerhusene i 1970´erne
Aase Lykkebo fortæller den 11.08.2002 :
"Vi flyttede ind i nov. 1960 som den sidste
eller næstsidste familie (et valg mellem Olsens og os) med vores
ældste på 1½ år. Det var barske vilkår
med et sprællevende barn, der skulle på opdagelse. Alt var
mudder - vejen, indkørslen, fællesarealerne. Men der kom
dog ret hurtigt styr på de væsentlige ting.
Huset var dyrt. Vi kunne ikke få statslån, så huset
kostede for os seks årslønninger for en lærer, og så
var det skrabet - ingen port og kun jordgulv i carporten, ingen fliser
eller tapet, ingen hårde hvidevarer, selv fyret måtte betales
særskilt, måske fordi det var et moderne oliefyr og ikke et
kulfyr".