Arbejdsweekend i sommersol

Efterårets arbejdsweekend var tilsmilet af sommerlige 18 grader og strålende sol. Så det gav sved på panden at rengøre stier, køre grus på, fælde og slæbe grene.
Og fællesfrokosten kunne indtages med bare arme i solskin.

Sommerfest 2014

Regnen kom tungt ind over Havremarken lørdag eftermiddag d. 9. august. Alligevel mødte mere end 20 beboere op til den årlige petanqueturnering som blev skudt igang kl. 14. Der var masser af spænding, latter og kampe i kampen - ikke mindst i finalen, hvor sidste års mestre blev udfordret og endte med en andenplads, mens Ole Dragø og Kim Pii fik overrakt mesterskabspokalen.

Klokken atten mødte et rekordstort antal gæster - 72 - op til festbuffetten, der igen i år var overdådigt fyldt med romernes lokale specialiteter. Aftensolen brød igennem, da festudvalget præsenterede Romernes nye fællessanghæfte,som blev akkompagneret af Frank og Kim samt a capella-sang hyggesnak og guitarspil. En dejlig romerfest!

Forårets arbejdsweekend

Der var mange ude på det forårsgrønne fællesområde i weekend´en d. 3.-4. maj.
Der blev plantet, renset brostenskanter, trukket rødder og vildskud og ordnet stier, trapper og raftehegn.
Legehuset var blevet for miserabelt og farligt og blev revet ned.
Grenene blev slæbt til bålstedet i Dalen som forbedredelse til Skt. Hans i juni.
Hauchsvej med "supportere" stod for skøn frokost i det fri til fælleskabets glæde.

Tøndeslagning på Baggesensvej

Tigre, havfruer, Batman og prinsesser var på pladserne sammen med familier og venner fra Romerhusene til tøndeslagning på Baggesensvej, søndag d. 2. marts.
Fire tønder måtte lade livet i fire kategorier og imens var der rødvinstoddy, juice og  fastelavnsboller til at holde varmen på.
Og kattedronningerne og kongerne blev kronet og hædret...

Kalender 2014

25.11
Julemøde