Arbejdsweekend med faldne træer

Efterårets arbejdsweekend d. 5.-6. oktober stod i motorsavenes tegn. Carl Plougs Vej var afspærret lørdag formiddag, og så blev der gået til stålet, så de omkring 55 år gamle kæmpe-fyr måtte falde. Nu er der masser af lys og plads til alle de 5-10 år gamle træer som allerede er oppe i 4-6 meters højde. Det gav en del oprydningsarbejde, men også de smukke bænke blev udskiftet, stier blev repararet og terræntrapperne rengjort m.m.m.Frokosten i fællesteltet på Holger Drachmanns Vej var overdådig og kunne indtages i sart solskin.

Sommerfest 2013

Dejlig sensommersol varmede ned over Havremarken til årets petanqueturnering, hvor der var mange tilmeldte. Finalen blev - igen(!) - i år vundet af Vivian og Jesper.
Senere tændte formand-inden op i grillen på Baggesensvej og tilberedte slagterens lækkerier, så det var klar kl. 18.
Fællesteltet var proppet til randen - med mere end 60 deltagere, der hver især havde medbragt egne delikatesser til fællesbuffeten. Det blev en dejlig 55-års-jubilæumsfest!

Kommende arrangementer

Onsdag d. 20. november: Julemøde

IFO på Baggesensvej

Alle ved hvad en UFO er....eller? Men en IFO - med 8 rotorer og et fastmonteret kamera - lettede tirsdag d. 26. marts fra Baggesensvej med kurs mod den frostklare blå himmel over Romerhusene for at luftfotografere det nyistandsatte hus og området omkring. Vi glæder os til at se billederne!

Se video af IFO´en