Baggrund

Inspireret af tankerne bag vinderforslaget i den svenske konkurrence tog Utzon skridt til en generel kritik af dansk enfamiliehusbyggeri. Sammen med fotografen Kjeld Helmer Petersen indsamlede han eksempler på en udbredt fantasiløshed og mangel på arkitektonisk kvalitet, som karakteriserede efterkrigstidens byggeri. Redegørelsen blev lagt til grund, da Utzon på eget initiativ gik igang med at virkeliggøre sine ideer i Helsingør, - Utzon omtaler sig selv som 'developer' i den forbindelse.

Opførelsen af Romerhusene
Utzon fandt arealet ved Montebello, og han allierede sig med advokat Asger Berning og ingeniør Ebbe langgaard og gik til borgmesteren (Schytz) som blev interesseret. Boligselskabet Kingo blev indsat som administrator, og konsortiet fik tilvejebragt de fornødne offentlige lån, som på det tidspunkt skulle bevilges af Boligministeriet. Lånet blev dog ikke bevilget uden en del diskussion på grund af byggeriets usædvanlige karakter. Ved licitationen lå laveste bud langt over det forudsatte rammebeløb.

Indflydelse
Planetbyen i Lund, Fredensborghusene , Gårdhavehuse iøvrigt I dag er betegnelsen 'atriumhus' almindeligvis blevet afløst af overbegrebet 'lavt-tæt' - dels fordi ordet 'atrium' signalerer noget romersk, som ikke er karakteristisk for mange af de senere byggerier, og dels fordi boligtypen i stigende omfang er anvendt i kombination med andre boligformer i både en, to og tre etager. I et par bebyggelser blev bygningstypen industrialiseret (Albertslund m.fl), og atriumhuset blev i adskillige tilfælde kombineret med rækkehuse og andet i en, to eller tre etager. Romerhusene blev starten på 'lavt-tæt' boligbyggeri i Danmark.